Thisted gamle Rådhus er opført i renæssancestil. Den blev opført i 1853 og tegnet af arkitekt  M.G.B Bindesbøl.

Den blev opført som både rådsstue, arrest og arrestforvarerens bolig, Sprøjtehus og sparekasse.

I 1978 blev den fredet og i 2007 købte Realdania bygningen og fik den restaureret i 2008.

Nu står den smuk ved Storetorv og bliver brugt til Borgelige vielser, kunstudstillinger,  offentlige receptioner og  andre offentlige arrangementer.

Foreningen Norden Thisted, dækker Thisted Kommune og Morsø Kommune

Thisted-afdelingen blev stiftet 1937 og er senere fusioneret med Sydthy-afdelingen.

I 2013 lukkede afdelingen på Mors og medlemmerne flyttede deres medlemskab til l Foreningen Norden, Thisted.

Foreningen Norden inspirerer til og deltager aktivt i venskabsbysamarbejde. Verdens første venskabsbyaftale blev indgået 1939 mellem Thisted og Uddevalla i Sverige.

I dag er udover Uddevalla i Sverige, Skien i Norge, Loimaa i Finland og Mosfellsbær i Island med i det Nordiske Venskabsbysamarbejde.

Thisteds venskabsbyarbejde administreres af en lokalkomité, bestående af repræsentanter for kommunen og for Foreningen Norden. Venskabsbysamarbejdets to hovedhjørnestene er venskabsbykonference og ungdomstræf  hvert andet år.

Bestyrelsen for Foreningen Norden arrangerer lokalt møder, koncerter, foredrag om nordiske emner i samarbejde med andre foreninger og oplysningsforbund, ligesom foreningen bakker op om nordiske musikarrangementer.

Foreningen Norden er aktiv i Nordisk Litteraturuge med deltagelse ved børnearrangementer men også oplæsnings arrangementer på Biblioteket i Thisted og præsentation af nordisk litteratur på Biblioteket i Hurup.

Foreningen Nordens bestyrelse er aktive ved torve arrangementer med ”Smag på Norden”, nordisk musik og præsentation af Foreningen Norden i Danmark.

Vi har deltaget i Kulturmødet på Mors og er med igen, når det kommer.

10. maj 2021