Skumringstimen på Hurup Bibliotek
Nordisk Litteraturuge torsdag 14. november 2024 kl. 16.00-17.00 på Hurup Bibliotek, hjø
rnet af Grønnevej/Søndergade, Hurup (indgang fra Grønnevej). I anledning af 80-året for Islands fulde selvstændighed har Nordisk Litteraturuge valgt temaet ”Frihed i Norden 2024”
Skumringstime-læsning ved Villy Dall: Uddrag af Sjón (Sigurjón Birgir Sigurdsson): Skugga-Baldur (Skygge-Baldur), der fik Nordisk Råds Litteraturpris 2006. I samarbejde med Biblioteket i Thy/Kulturrummet. Gratis adgang. Biblioteket byder på kaffe/te.
Følg også med her: https://www.nordisklitteratur.org/da/
Under Nordisk Litteraturuge inviterer Foreningen Norden Thisted og Kulturrummet til skumringstime på Hurup Bibliotek på hjørnet af Søndergade og Grønnevej (indgang fra Grønnevej) torsdag 14. november 2024 kl. 16.00-17.00. Der er gratis adgang, og der bydes på kaffe eller te.
Der læses derfor (på dansk) et uddrag af den islandske roman ”Skugga-Baldur” (Skygge-Baldur) af forfatteren Sjón, som også bærer det borgerlige navn Sigurjón Birgir Sigurdsson. Han blev 2006 tildelt Nordisk Råds Litteraturpris.
Nordisk Litteraturuge er et højtlæsningsarrangement, hvor den samme nordiske litteratur relateret til et valgt tema læses op – mere eller mindre – samtidigt i hele Norden og Baltikum samt på øvrige Norden-interesserede institutioner rundt om i verden.
Projektet, som administreres af Foreningerne Norden, har som formål at sprede og manifestere højtlæsning, nordisk litteratur samt nordisk fortælletradition. Projektet finansieres af Nordisk Ministerråd.
Nordisk Litteraturuge finder sted en gang om året, i uge 46, og der arrangerer biblioteker, skoler og andre kulturinstitutioner højtlæsning for børn og unge om morgenen, og for voksne om aftenen. Her i november, når det er allermørkest i vore lande, tænder vi et lys og læser en bog. Det er grundkonceptet bag projektet.
Hvert år vælges et nyt tema samt en ny børne-, og voksenbog, som på en eller anden måde hænger sammen med temaet. Temaet og bøgerne vælges af Nordisk Litteraturuges referencegruppe, som består af en repræsentant fra hvert nordisk land og selvstyrende område.
Se det nye program for 2024-25
Foredraget den 30. oktober
Michael B. Johansen holdt et meget spændende foredrag om Sverige, landets neutralitets politik til at være medlem af Nato. De nordiske lande er blevet tættere og skaber et nyt forsvarssamarbejde. Alt sammen medført af at den russiske bjørn røre på sig.
Michael var langt omkring og delte ud af sine enorme viden om de Sverige og de nordiske lande men og internationale problematikker.
Spørgelysten var stor ved så interessant aften.
Foreningen Norden indbød i samarbejde med Folkeuniversitetet til et foredrag af den tidligere korrespondent for Ritzaus Bureau i Sverige, journalist Michael Breinhild Johansen, med to emner:
- Sverige: Fra lighedsidealer til forsvunden fremtidstro
Socialdemokraterne og Olof Palmes idé om Folkhemmets mål om social lighed og tryghed er på et par årtier afløst af store sociale skel og utryghed. Politisk stabilitet er afløst usikkerhed og ringe tillid til politikere og institutioner. Sverige er under politisk forandring – fra centrum-venstre dominans til dominerende nationalistisk højrefløj. Stor indvandring får skylden. Men det er langt fra en forklaring.
- Sverige: Fra neutralitet til medlem af NATO
Over én nat, uden større debat og analyse, opgav Sverige sin århundrede lange neutralitet og gik med i NATO. Årsagen er Ruslands krig mod Ukraine.
Rusland ses nu som en alvorlig militær trussel. Medlemskabet ændrer grundlæggende svensk forsvars- og sikkerhedspolitik, men fører de nordiske lande tættere sammen og skaber et nyt forsvarssamarbejde i Nordeuropa med nye sikkerhedspolitiske perspektiver for alle fem lande.
Michael Breinhild Johansen er journalist og højskolelærer. Pensioneret. I godt 20 år som journalist ved ritzau’s udlandsredaktion dækkede han Norden og især Sverige, hvor han boede i en årrække.
Har også dækket international forsvars- og sikkerhedspolitik for ritzau. Underviser i journalistik, kommunikation og skriveredskaber.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet og med Foreningen Norden
PRIS: 100 kr. for medlemmer af TFO. For andre 150 kr.
Husk kaffe og kage !
150 mennesker Kom og sang med –
på nordiske sange i Thisted Museum gård
Det blev den mest fantastiske sangeftermiddag, da godt 150 mennesker torsdag den 8. august sang nordiske sange i gården på Thisted Museum.
Den nordiske sangeftermiddag var et led i Thisteds 500-års-købstadsjubilæum, idet vi ønskede at markere, at 2024 også er 85-året for etableringen af den første nordiske venskabsbykæde. Den eksisterer stadig.
Foreningen Norden Thisted siger tak for samarbejdet til Museum Thy. Friskoleleder Bodil Skoust og organist Kristian Mogensen ledede sangen. Det fik de fortjent stor ros for. Bodil Skoust (sang) og Kristian Mogensen (klaver) havde udvalgt og præsenterede en række nordiske sange, som alle er velkendte.
Når vi synger sange fra de andre nordiske lande, får vi muligheden for at føle det kulturelle fællesskab, der ikke mindst sprogligt findes – alle forskelligheder på trods. Det har mange thyboer oplevet, når de gennem de seneste 85 år har deltaget i forskellige typer af nordiske arrangementer herhjemme eller været med på besøg og udvekslinger i det øvrige Norden.
I starten af juni 1939 – altså et par uger før mordet i Sarajevo og dermed et par måneder før Anden Verdenskrigs udbrud – havde Thisted besøg af en delegation fra svenske Uddevalla i Bohus Len. 12 aktive fra Foreningen Norden Uddevalla kom med færgen til Frederikshavn, hvor de blev afhentet i personbiler. På vej til Thisted fik de frokost i Løkken, og ved ankomsten til Thisted blev de indkvarteret privat. I Thy var de på udflugter til mange forskellige steder på egnen, og inden hjemrejsen blev var der en stor officiel gallamiddag.
Dermed var den første nordiske venskabsbykæde etableret, og den eksisterer endnu. Efter krigen kom så norske Skien og finske Loimaa med i kæden, og senest kom islandske Mosfellsbær med 1982. Venskabsbysamarbejdet bygger på en officiel aftale mellem de fem kommuner, og den fornys med jævne mellemrum efter skiftende fokuspunkter for samarbejdet. Foreningen Norden Thisted, som blev stiftet 1937, indgår i dette samarbejde som medlem af venskabsbykomiteen.
Foreningen Norden blev stiftet 1919 oven på Første Verdenskrigs rædsler, men også som en direkte udløber af det politiske samarbejde, der var etableret i slutningen af 1800-tallet mellem Danmark og Sverige-Norge. Selv om studenterskandinavismen efter opløsningen 1814 af unionen mellem Danmark og Norge og Norges union med Sverige til 1905 ikke fik de resultater under 1864-krigen, mange havde håbet, levede ideerne videre. Under Første Verdenskrig, hvor de nordiske lande var neutrale, rejste studenter på nordiske træf, og en lang, lang række foreninger fortsatte udbygningen af deres nordiske samarbejder.
Heller ikke i mellemkrigstiden eller under den kolde krig lykkedes at etablere et nordisk forsvarssamarbejde, hvilket var manges drøm, men nu er det for første gang en realitet, i og med alle fem nordiske stater – inklusive de tre selvstyrende lande – indgår i NATO.
Så med forsvarssamarbejdet udover Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd er det nordiske samarbejde i dag tættere end nogensinde før – og i dag som resultatet af demokratiske beslutningsprocesser, hvilket næppe kan siges om Kalmarunionen fra 1397, hvormed Dronning Margrete I forenede datidens tre nordiske kongeriger med tilhørende områder.
Se på Foreningen Nordens Facebook, der er flere billeder fra en skøn sangeftermiddag.
Godt Samarbejde består i Norden
Referat fra generalforsamling
Tirsdag, den 19. marts 2024 kl. 13.30 I Snedsted Sognegård kan findes her og Nora Hornstrups beretning her:
Valget af Troels Lund Poulsen som ny formand for Venstre har medført en regeringsrokade med tre nye ministre, som 23. november blev taget i ed hos Dronningen. Det betød at Louise Schack Elholm (V) måtte overlade posten som minister for nordisk samarbejde til partifællen Morten Dahlin, der hidtil har været partiets politiske ordfører.Løkke: Meget mere nordisk samarbejde
Efter årtiers slumring skal det nordiske samarbejde op på et helt andet niveau, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen 19. januar til Berlingske efter et møde med sin svenske kollega Tobias Billström.
Løkke er mere markant i sin udmelding om nordisk samarbejde end nogen anden dansk minister har været i nyere tid, og hans udtalelser fylder da også det meste af avisens forside og to sider inde i bladet. Foreningen NORDENs formand, Lars Barfoed bakker op: 
– Foreningen NORDEN bakker fuldstændig op om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens ambitioner om at styrke det nordiske samarbejde. Det skal “tages til et helt andet niveau”, som udenrigsministeren i dag siger til Berlingske. Tiden er inde til at tage nye skridt i retning af at gøre Norden til verdens mest bæredygtige, konkurrencedygtige og integrerede region. Sammen kan vi bedre håndtere de store udfordringer, vi står over for og udnytte de muligheder vi har politisk og økonomisk som verdens 11. største økonomi, når vi lægger vores økonomier sammen, lyder det fra Lars Barfoed. 
USA forventer, at de europæiske lande selv kan håndtere de sikkerhedspolitiske udfordringer i Europa. Derfor er det mere oplagt end nogensinde at styrke samarbejdet i Norden, skriver Foreningen NORDENs formand, Lars Barfoed i Avisen Danmark.
Sats på Norden!
Af Lars Barfoed, formand for Foreningen NORDEN
Danmark har fået en ny regering, der på flere områder lægger op til at udvikle nye strategier. I en tid med mange store og nye udfordringer for vores samfund – men også nye muligheder, er det også helt nødvendigt at tænke nyt. Og vi skal i en lang række sammenhænge tænke det internationale samarbejde ind i de nye strategier. Uanset om vi taler om klimakrisen, pres på biodiversiteten, sikkerhedspolitiske trusler, mangel på ressourcer på arbejdsmarkedet, eller risiko for svigtende energiforsyning, så er det udfordringer, vi ikke kan løse alene. Samarbejdet med andre ligesindede lande er helt afgørende. Her rummer det nordiske samarbejde et stort potentiale. Naturligvis er det oplagt, at mange opgaver skal løses i et europæisk format, dvs. først og fremmest i EU samt i NATO i samarbejde med USA. Det skal prioriteres højt. Men omvendt må vi også erkende, at beslutningskraften i EU ikke altid er til stede til at løse problemerne i nødvendigt omfang. Samtidig står det mere og mere klart, at USA forventer, at de europæiske lande i stigende omfang selv kan håndtere de sikkerhedspolitiske udfordringer i Europa. Derfor er det mere end nogensinde oplagt at styrke samarbejdet i Norden. De nordiske lande har historisk et stærkt fællesskab politisk, økonomisk og kulturelt. Vi har de samme værdier og har derfor let ved at tale os frem til fælles løsninger og politikker. Uden at bringe det i modsætning til andre internationale samarbejder som EU og NATO m.v. bør de nordiske lande i højere grad forpligte sig på et styrket nordisk samarbejde. Tilsammen udgør Norden den 12. største økonomi i verden. Det giver et godt grundlag for, at vi kan udvikle vores samarbejde på en lang række områder for at blive både den mest integrerede, bæredygtige og konkurrencedygtige region i verden, som det er Nordisk Ministerråds erklærede målsætning. Men det er også en faktor, der rummer et stort potentiale både for eksport og politisk indflydelse i verden, hvis vi forstår at samarbejde om det. Vi bør styrke den fælles infrastruktur i Norden og skabe endnu bedre muligheder for, at unge kan uddanne sig på kryds og tværs af de nordiske landegrænser. Tilsvarende bør det gøres endnu mere fleksibelt at flytte arbejdsplads i Norden. I Foreningen NORDEN har vi kritiseret, at den tidligere regerings udenrigspolitiske strategi ikke med ét ord nævnte det nordiske samarbejde. Men nu øjner vi muligheden for, at samarbejdet med de andre nordiske lande får en helt ny og høj prioritet. Det fremgår nemlig af regeringsgrundlaget for den nye regering, at den i lyset af de massive forandringer, der er sket i det globale landskab vil ”lave en ny udenrigspolitisk strategi for, hvordan regeringen ønsker at varetage landets sikkerhedspolitiske, værdipolitiske og økonomiske interesser i verden”. Samtidig nævner regeringen meget direkte i regeringsgrundlaget, at udvidelsen af NATO med Finland og Sverige vil betyde, at Norden og Østersøregionen vil få en ny og særlig betydning i forsvars- og sikkerhedspolitikken. Derfor opfordrer Foreningen NORDEN regeringen til at give det nordiske samarbejde en central plads i en ny udenrigspolitisk strategi. Der er gode grunde til at satse på Norden ikke bare i udenrigspolitikken; men også når det gælder f.eks. økonomi, energi, klima, uddannelser og infrastruktur. Man burde overveje en ny traktat mellem de nordiske lande, der i endnu højere grad end hidtil forpligter til et tæt samarbejde mellem de nordiske regeringer og parlamenter.
Thisted godt repræsenteret i Landsstyrelsen
Den 25. maj 2023 holdt Foreningen NORDEN landstyrelsesmøde, hvor den nye landsstyrelse efterfølgende konstituerede sig med den tidligere SF-næstformand Annette Vilhelmsen som ny næstformand og DUF-konsulent Jonas Roelsgaard, tidligere Thisted, som ny 2. næstformand. j
Der var genvalg til forretningsudvalget af journalist Jens Utoft, Skive, der nu er medlem af Thisted-afdelingen og Susanne Prip Madsen, København, Merete Riber, Holstebro, og af tidligere medlem af Landdagen i Kiel., Anke Spoorendonk, Flensborg.
Merete Riber har efterfølgende trukket sig fra forretningsudvalget og er afløst af den tidligere forstander for Seniorhøjskolen, Aage Domino, Odder.